Jeg er den nye Gary Vaynerchuk

Vel er jeg ej. Selvfølgelig er jeg ikke det. Langt fra.

Men jeg har ladet mig inspirere af den energiske Gary V.

I bedste Jab, Jab, Jab-stil vil jeg nemlig poste billeder af tekster, der fungerer. Og tekster, der slet ikke gør det. Men nok flest af dem, der gør. Korte tekster – eller med en Vaynerchuck-term – mikrocontent. Alt sammen af og til her på bloggen.

Lad mig lægge ud med denne, jeg så på min vej gennem byen. Men lige en disclaimer først: Jeg forholder mig ikke til de holdninger, som afsenderen står for. Udelukkende tekstens opbygning, som jeg godt kan li’.

Her er eksemplet:

Tekst der virker - En god tekstskabelon

Hvorfor er teksten god?

Det er den, fordi den er enkel, klar, værdiladet (“Eksklusivt”) og har et call to action, der er til at forstå.

Teksten kan bestemt bruges som skabelon til andre lignende stickers. Eller postkort eller flyers, hvor der skal kommunikeres kort, klart og med effekt.

I bedste ultrakorte Vaynerchuk-Jab-stil: I’m out.